I 1933 stiftedes Ryomgård Tennisklub med bl.a. lærer Marius Dynesen og sagfører Peter Andersen som drivkræfter. Man havde endnu ingen rigtig bane, men øvede sig på græs og deltog i turneringer.

 
I december måned 1933 købte Ryomgård Tennisklub grund til tennisbane på Nygade og ifølge regnskaberne startede klubben dermed sin eksistens i 1933. Købspris for banen var kr 600.
Kontingent for aktive medlemmer var 12 kr., Ægtepar 20 kr., skolesøgende børn 9 kr. og passive 2 kr. årligt.
 

Svend Hove Nielsen på banen i Nygade. Årstal ukendt, men formentligt sidst halvfjerdserne/startfirserne.


I 1980 fik klubben tildelt 2 timer indendørsspil i Midtdjurs Hallen, som dog ophørte et par år senere på grund af manglende interesse.
I 1982 indgik klubben i forhandlinger med kommunen om 2 nye baner på den nuværende placering af tennisbanerne.

 Benn Schmidt (stående) og Poul Erik Madsen på de nuværende tennisbaner. Årstal ukendt men formentligt omkring 1983.
 
Med frivillig hjælp af klubmedlemmer fik klubben opsat et lille klubhus i maj 1986, og resten er historie - som man siger..
.